MC kørekursus – for en sikkerheds skyld
Nonprofit organisation
Vi følger Rådet for Sikker Trafik's anbefalinger
Over 3000 glade kursister siden 2008
Giver større køreglade!
MC Sikkerhed i Jylland og på Sjælland
Vi er en nonprofit motorcykelforening der underviser i køretekniske kurser for alle. Vi er ca. 30 erfarne motorcyklister, og de fleste har lang tids erfaring med undervisning i MC kørsel. Vi startede vores forening i december 2008 og har gennem årene haft flere 1000 kursister igennem.
Som motorcyklist ved du, at du selv må tage ansvar for din sikkerhed. Du skal kende din motorcykel, mestre de nødvendige manøvrer og desuden kunne forudse farlige situationer. Det lærer du på et kørekursus med MC-Sikkerhed.
Kørekurserne foregår som 1-dageskurser i weekender på køretekniske anlæg rundt om i Danmark. Vi har fokus på bremse- og undvigemanøvrer samt teorilektioner i defensiv kørsel i trafikken, klassisk farlige trafiksituationer, vejledning i gruppekørsel, tips om påklædning samt sikkerhedscheck af MC.
Med dette kursus vil du opnå så stor rutine i maksimal bremsning og undvigeteknik, at du vil reagere instinktivt og korrekt, den dag du får brug for det ude i trafikken. Teorien om defensiv kørsel og farlige trafiksituationer vil klæde dig på til at reducere risikoen for overhovedet at komme i en farlig situation.
Vores MC kørekurser følger anbefalingerne fra bl.a. Rådet for Sikker Trafik.
Som en stor sidegevinst vil du opleve langt større køreglæde på din MC, når du har gennemført et af vores kørekurser.